En af sports store små opfindelser

Opfindelsen af golfbolden som vi kender den i dag er et afgørende vendepunkt i golfens historie. I slutningen af 1800-tallet blev golfbolde primært lavet helt af gutta-percha, et hårdt naturmateriale, som var relativt billigt og holdbart, men ikke særlig elastisk. Boldene ikke kunne flyve særlig langt, og spillet var derfor begrænset i både længde og dynamik.

I 1898 gjorde den amerikanske golfspiller Coburn Haskell en tilfældig, men skelsættende opdagelse. Sammen med hans golfmakker Bertram Work prøvede de med forskellige gummimaterialer og opdagede, at en kerne af stramt viklede elastiske gummitråde havde en langt bedre evne til at lagre og frigive energi ved slag. Den moderne golfbold var opfundet.

11. april 1899 fik de to golfmakkere patent i USA, US 622,834. Patentet lød på en kerne af elastiske tråde viklet stramt om hinanden. Udenpå denne kerne lå et lagt af et beskyttende lag gutta-percha, som tidligere blev brugt til hele bolden, og som gav bolden den nødvendige styrke på ydersiden. En lille bold, en af de mindste i sport, men en stor opfindelse.

Haskell-bolden blev hurtigt taget i brug af professionelle og amatører, fordi den ændrede spillets karakter markant. Golfbaner begyndte at føles kortere, og spillere kunne opnå større præcision og variation i deres slag. Inden for få år blev denne type bold standarden og dannede grundlaget for udviklingen af moderne golfbolde som vi kender dem i dag.

26. april 1906, fik William Taylor fra Storbriannien patent i England, GB 18,668, og senere hen i USA, på en golfbold med en masse små fordybninger. Til forskel fra tidligere riller, var fordybningerne nu små cirkulære eller flerkantede fordybninger, som forbedrede golfboldens aerodynamik, og som også findes på moderne golfbolde som vi kender dem i dag.

Har du en passion, sport eller andet, og har du nogle gange en idé, der kan gøre din passion sjovere, bedre eller billigere, så kan det måske være sjovt at undersøge, om andre tidligere har haft samme idé og søgt patent, og hvis ikke, skal du så være den første til at udvikle din idé, til glæde for dig og andre, nu og i over 100 år fremover, og samtidigt tjene lidt på det?

Næste
Næste

Er der eneret til påskeharen?